Ledelse handler om at skabe resultater sammen med andre - at få alle i virksomhedens organisation til engageret at udvikle virksomheden i en fælles retning.
Retningen og målene er det, virksomheden definerer gennem strategien - gennemførelsen heraf gennem forretningsplanen.
Ledelse er en vanskelig proces, der ikke gives eentydige svar eller opskrifter på.
I Floréo A/S tror vi, at lyst til forandring, tillid, engagement og visioner er nogle af nøgleordene til god ledelse.
Økonomiske problemer i en virksomhed skyldes næsten altid dårlig ledelse.
I kriseramte virksomheder er ledelsen og organisationen ofte i "granat-chok" med handlingslammelse til følge. Det er altid nemmere at være en del af en succes end en del af en fiasko. Som J.F.Kennedy engang udtrykte det: "Sejren har mange fædre - nederlaget ingen".
Ledelse i kriseramte virksomheder kræver hurtig handling og "hænderne på rattet", men en midlertidig ledelse kan ikke rydde op i en virksomhed ved kun at skære fra. Der må tidligt etableres en strategi til udvikling af virksomheden - ellers bliver det i stedet afvikling.
Det er en ledelsesopgave at få defineret en klar strategi, men informationerne hertil skal for størstepartens vedkommende komme fra forskellige medarbejdere i organisationen. I de fleste virksomheder - også de kriseramte - er der noget, som virksomheden er god til. Men hverken den hidtidige ledelse eller medarbejderne er måske helt klar over, hvor virksomheden skal hen, hvorfor, og hvordan den kommer det.
Forandring skal kommunikeres ud. Og det er ledelsen, der har udspillet.
Forandringernes nødvendighed skal forstås og accepteres af organisationen - det er jo den, der skal føre dem ud i livet.
Ledelsen er ikke bare nødt til at lytte til medarbejdernes forslag - det er en del af løsningen. Men hovedmålet og retningen kan der ikke ændres på. Det er en ledelsesopgave at følge op på, at forandringerne gennemføres, og at målene nås.
Midlertidig ledelse giver virksomheder mulighed for med kort varsel at få hjælpen på det tidspunkt, de har behov herfor, uden at virksomheden forøger sine faste omkostninger. Vore aftaler om midlertidig ledelse løber over kortere forløb - typisk 6-12 måneder, men virksomheden kan når som helst afbryde samarbejdet.
Sparring har til formål at hjælpe den hidtidige ledelse med at få udfyldt ledelsesopgaven. I mange mindre og mellemstore virksomheder fungerer ledelsen som brandmænd for en organisation, der mangler engagement og "ejerskab" til løsning af virksomhedens udfordringer.
Den situation er uholdbar - selv på kort sigt - for det indebærer, at ledelsen mister overblikket og konstant er overbebyrdet med arbejdsopgaver.
Kontakt Jens Hein Bonde på 20320832 eller mail:
floreo@floreo.dk for yderligere oplysninger.