Floréo A/S er en relativt ny virksomhed stiftet i efteråret 2006 af Jens Hein Bonde.

Visionen med Floréo A/S er at skabe en rådgivningsvirksomhed

      - der kan hjælpe kriseramte virksomheder med sparring og med midlertidig ledelse over kortere   
         tidsforløb 
      - og derudover kan hjælpe virksomheder med rettidigt at få formuleret og gennemført en strategi:


    • Hvor skal vi hen?
    • Hvordan kommer vi der?

      Jens Hein Bonde har næsten 25 års aktivt erhvervsarbejde i ledende stillinger bag sig.
      Mange virksomheder forsømmer i en hektisk og travl hverdag at standse op og få tænkt over, om det, de har så travlt med, i virkeligheden er de skridt, der flytter deres virksomhed fremad.

      Klare rettidige strategiske mål og en plan for at nå dem, er den cocktail, der skal til, for at virksomheden når en tilfredsstillende lønsomhed på lang sigt. Vores omverden ændrer sig med en hastighed, som kun få havde troet muligt for en generation siden. Hvad der så rigtigt ud for 12 måneder siden, kan i dag været komplet forældet. Udfordringerne, men også mulighederne har aldrig været større. Det er derfor, det er uomgængelig vigtigt at arbejde med strategi.

      De fleste virksomheder benytter allerede rådgivere som revisorer og jurister.
      I rigtig mange bestyrelser sidder jurister.
      Disse rådgivere tilfører virksomheden en helt nødvendig regnskabsmæssig og juridisk viden. Men det er bestyrelsens hovedopgave at medvirke til at lede virksomheden. Det kan ikke ske forsvarligt uden at få defineret virksomhedens strategiske mål og midler. Floréo A/S kan hjælpe med bestyrelsesrekruttering med henblik på at få tilført de kompetencer på bestyrelsesniveau, din virksomhed har brug for.

      Men strategi er andet end forkromede rapporter. Strategi skal omsættes til praksis og føres ud i livet - ellers hjælper det ikke meget. Planen for at føre strategien ud i livet hedder på "management-sprog" forretningsplanen. I forretningsplanen bliver der opstillet præcise mål på alle nøgleområder i virksomheden. Når virksomhedens medarbejdere kender og har accepteret målene, har de fået "ejerskab" til dem. Det er derfor, de kan arbejde for at opfylde målene. Medarbejderne er nødt til at vide, hvad der forventes af dem. Samtidig giver du dine medarbejdere det højest skattede personalegode: ansvar og udfordring. Og så kan du bruge din tid på at lede i stedet for at agere "brandmand".
      Det er vigtigt, at virksomheden har den organisation, der skal til for at føre forretningsplanen ud i livet. Floréo A/S kan hjælpe med at sammensætte holdet og/eller tilføre holdet de kompetencer, der er behov for.

      Een af de største ændringer i mange virksomheders omverden indenfor de sidste 10-15 år er internettet. Mere end noget andet har internettet bragt globaliseringen helt ind i stuen hos mange forbrugere, ligesom kommunikation og samhandel med dét har fået helt nye dimensioner.
      Virksomheder er nødt til at forholde sig til den udfordring og den mulighed internettet betyder.

      Floréo A/S kan hjælpe med:
    • Hjemmesider
    • E-handelsløsninger
    • Optimering af markedsføring (søgemaskine optimering, bannerreklamer, leads)
    • Design (logo, brochurer, bannerreklamer, etiketter)
    • Virksomhedsblog
    • "Skræddersyede" IT-løsninger, herunder programmeringsarbejde.